Paid Media Intern (Campaign, Paid Social, Paid Search, Broadcast, Programmatic)
dentsu København
Overgaden neden Vandet 7, 1414 København
Kan du se dig selv arbejde med kampagneeksekvering for nogle af Danmarks største brands? Trives du med tal, systemer og digital markedsføring? Så er du måske den praktikant vi leder efter i Paid Media. Som praktikant i Paid Media vil du i løbet af din praktikperiode komme til at arbejde med opsætning, optimering og eksekvering af kampagner på tværs af tv, sociale medier, Google og andre digitale platforme.
Du vil blive del af en ung og dynamisk afdeling, hvor der er plads til store armbevægelser. Fra første dag vil du blive betragtet som en integreret del af afdelingen, og du vil få en grundig oplæring, så du føler dig godt klædt på til at løse dine opgaver og ansvarsområder. Det vigtigste er, at du har lyst og gåpåmod til at arbejde med kampagneeksekvering og synes at mediebranchen er spændende.
I Paid Media søger vi praktikanter inden for: Paid Social, Broadcast og Programmatic.
Campaign Specialist
Som Campaign Specialist Intern vil du få indsigt i, hvordan teknologi bruges til at optimere digitale kampagner. Du vil arbejde med opsætning af digitale kampagner og vedligeholdelse af tracking-løsninger, som hjælper med at måle kampagneperformance. Derudover vil du blive introduceret til værktøjer som Google Campaign Manager og andre platforme, hvor du vil hjælpe med at indsamle data. Du kommer også til at arbejde tæt sammen med andre afdelinger for at sikre, at de tekniske aspekter af kampagnerne kører gnidningsfrit og bidrager til at forbedre effektiviteten af kampagnerne.
Paid Social
Som Paid Social Intern vil du arbejde med betalt annoncering på tværs af sociale platforme som Meta, Instagram, TikTok og LinkedIn. Du vil støtte teamet i opsætning, optimering og overvågning af kampagner for at sikre, at de når ud til den rette målgruppe. Du vil også være med til at analysere kampagnedata og udarbejde rapporter, der kan bruges til at forbedre performance og målrette annonceringen bedre.
Paid Search
Som Paid Search Intern hos dentsu vil du få mulighed for at arbejde med betalt søgeannoncering (PPC) og hjælpe med at udvikle og implementere strategier for nogle af de største annoncører i Danmark. Du vil arbejde med opsætning og optimering af kampagner på platforme som Google Ads og Microsoft Advertising, herunder søgeordsanalyser, dataanalyser og rapportering af kampagneresultater. Du vil også bidrage med kreative input og samarbejde tæt med dine erfarne kolleger for at sikre, at kunderne får maksimalt udbytte af deres annoncering. Derudover vil du komme i berøring med data tools som Supermetrics, Google Data Studio og andre værktøjer, der hjælper med at analysere og visualisere kampagnedata.
Broadcast
Som Broadcast Intern vil du fokusere på betalte kampagner på tv og radio. Dine opgaver vil inkludere planlægning af mediekøb, håndtering af kampagnebudgetter og samarbejde med mediepartnere for at sikre, at reklamerne bliver sendt til tiden. Du vil hjælpe med at analysere kampagneresultaterne og evaluere på, hvordan de kan optimeres for at opnå maksimal effekt.
Programmatic
Som Programmatic Intern vil du blive introduceret til display og YouTube annoncering via det programmatiske indkøb. Programmatisk annoncering handler om at automatisere medie indkøb gennem de nyeste og mest opdaterede teknologiske platforme som bl.a. Goolge Marketing Platformen, hvor du vil lære at opsætte og administrere digitale kampagner. Dine opgaver vil omfatte optimering af annoncer i realtid, evaluering af performance-data og implementering af målretningsstrategier for at maksimere annoncernes effektivitet og attention.